7 el-fejl i køkken og bad der kan koste dig forsikringen

“Jeg trækker bare lige to ledninger over til emhætten, det er jo hurtigt klaret.”

Det var sætningen fra en ellers fornuftig bekendt, der fik mig til at tage en meget dyb indånding. For ja, det kan være hurtigt klaret. Det kan også være præcis det, der gør, at forsikringen en dag siger nej tak til at dække en brand i køkkenet.

El i køkken og bad er noget af det mest følsomme, du rører ved i en renovering. Ikke kun fordi du kan få stød. Men fordi skjulte fejl kombineret med fugt og høj belastning kan give både brand og forsikringsproblemer flere år senere, når du nærmest har glemt, at du “bare lige” hjalp lidt til.

1. Hvorfor el-reglerne findes, før vi overhovedet taler om hvad du må

Jeg starter lige et skridt før spørgsmålet “hvad må man selv lave af el”. For det spørgsmål giver først mening, når du forstår, hvorfor reglerne overhovedet er så stramme.

El-reglerne handler primært om tre ting:

• Brand fra overophedede ledninger, samlinger og dåser
• Farlig berøring af strømførende dele, især børn og gæster der ikke kender huset
• Fugt der gør installationer ustabile eller direkte livsfarlige, især i bad og køkken

Det er derfor, Sikkerhedsstyrelsen og lovgivningen skelner så hårdt mellem det helt simple (som du typisk må selv) og det faste anlæg i huset (som en autoriseret elinstallatør skal stå på mål for.

Og så er der en fjerde ting, som mange først opdager, når skaden er sket:

• Forsikring: De kigger skarpt på, om el-arbejdet er lovligt og dokumenteret. Hvis ikke, kan du risikere nedsat eller ingen erstatning. Præcis det har jeg skrevet om i artiklen “den dag jeg opdagede at bare lige el-arbejde kunne koste forsikringen”.

2. Hvad du typisk må lave selv uden autorisation

Reglerne bliver opdateret løbende, så tjek altid Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside for de helt aktuelle formuleringer. Men i store træk er det her det niveau, du som boligejer må røre ved:

De opgaver du som udgangspunkt må

• Udskifte stikkontakter og afbrydere 1:1 i tørre rum, hvis der er jord og materiellet er i orden
• Udskifte en lampeudtag (loftdåse med lampeudtag) til en anden af samme type
• Montere og udskifte lamper, der bare tilsluttes i en eksisterende lampeudtag eller med stikprop
• Udskifte defekte ledninger på lamper og apparater med stikprop

Det lyder jo forholdsvis uskyldigt. Problemet er, at grænsen ofte bliver skubbet i renoveringsprojekter, hvor du alligevel har vægge åbne og gips nede.

Typiske misforståelser i renovering

Her er nogle af de situationer, hvor jeg igen og igen møder boligejere, der er på vej ud over kanten:

• “Jeg flytter bare lige kontakten 40 cm” ved at forlænge ledninger i dåsen. Det er ikke en simpel udskiftning mere, men ændring af fast installation.
• “Jeg sætter selv dåser i de nye gipsvægge”, og så kan elektrikeren “bare lige” trække ledninger. Hvis elektrikeren ikke har projekteret og accepteret løsningen, kan ansvaret blive mudret.
• “Jeg trækker kablet, så elektrikeren kun skal tilslutte”. Her er vi meget tæt på noget, forsikringsselskabet vil elske at pege på som medvirkende årsag, hvis der opstår brand.

Min tommelfingerregel: Alt hvad der handler om fast installation inde i vægge, lofter, dåser og tavler, bør en autoriseret elinstallatør have hånd om eller i det mindste tage ansvar for skriftligt.

3. El-arbejde du aldrig bør lave selv, selvom det ser småt ud

Nogle ting er helt klare i loven: tavlearbejde, nye grupper, faste installationer, udvidelse af eksisterende installation osv. skal en autoriseret elinstallatør lave.

I praksis er der nogle småting, som mange kommer til at lave selv, fordi det “kun” tager 10 minutter. De er værd at kende, for det er ofte dem, der får konsekvenser senere.

Småting der ikke er små

• Tilslutning af hårde hvidevarer uden stikprop i køkkenet, f.eks. opvaskemaskine eller ovn direkte på fast installation.
• Ændring af antal stikkontakter i en dåse, f.eks. fra 1 til 2 eller kombination med USB.
• Opsætning af spots der kræver indgreb i faste installationer og transformer.
• Flytning af lampeudtag, der medfører nye samlinger eller kabelføringer i loftet.
• Ethvert arbejde i el-tavlen, uanset hvor fristende det er “bare lige” at tænde en ekstra gruppe.

Her taler vi ikke kun lov. Vi taler også om, at en lille løs forbindelse i en samledåse kan stå og varme i årevis, før der pludselig er glød nok til en brand.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan “bare lige” kan ende med mange ekstra tusind kroner. Den pointe gælder også her. Se f.eks. “hvorfor dit bare lige kan koste 40.000 kr ekstra”.

4. Badeværelset, zoner og hvorfor en renovering ændrer reglerne

I badeværelset er spørgsmålet “hvad må man selv lave af el” ekstra følsomt. Her spiller både fugt, vand og berøringsfare ind, og det er derfor, man arbejder med zoner omkring bad og bruser.

Hvad zoner betyder i praksis

Meget forsimplet kan du tænke det sådan her (tjek altid de aktuelle regler for præcise mål):

• Zone 0: Inde i selve brusenichen/badekarret. Her må der stort set intet være andet end godkendte installationer i meget lav spænding.
• Zone 1: Lige udenfor og over bruseområdet. Her er der meget stramme krav til både materiel og udførelse.
• Zone 2: Lidt længere ud i rummet, hvor der stadig er fugt og risiko for sprøjt.

Når du flytter vægge, ændrer bruserplacering eller laver større bademiljø, ændrer du også disse zoner. Det betyder, at en lampe eller stikkontakt, der før var lovlig, pludselig kan ligge placeret forkert.

Typiske fejl i badeværelsesrenovering

• Spejlskab med lys og stikkontakt, som ender for tæt på bruser, efter at nichen er gjort større.
• Indbyggede spots i loftet over bruseren, hvor typen ikke er godkendt til zone 1.
• Gør-det-selv varme i gulvet, hvor tilslutningen i termostaten ikke udføres af autoriseret elinstallatør.
• Kabler gennem vådrumsmembran uden tæt, godkendt løsning.

Min klare anbefaling: I badeværelset skal du holde dig til at montere lamper og spejle på eksisterende, lovlige tilslutningssteder. Alt andet bør du have en elektriker til at projektere og dokumentere.

5. Køkkenet, belastning og de fejl der giver varme i væggene

Køkkenet ser umiddelbart mere uskyldigt ud. Det er jo bare skuffer, skabe og lidt hvidevarer. Men el-mæssigt er det et af husets mest belastede rum.

Hvorfor køkkenet er hårdt for el-installationen

Tænk lige efter, hvad du typisk har kørende:

• Induktionskogeplade eller komfur
• Ovn
• Opvaskemaskine
• Emhætte
• Køleskab og fryser
• Mikroovn, elkedel, foodprocessor, kaffemaskine osv.

Alt sammen på relativt få kvadratmeter. Her er det grupper, sikringsstørrelser og korrekt dimensionerede kabler, der gør forskellen på en sikker installation og en, der står og bliver for varm.

Fejl jeg ofte ser ved køkkenrenoveringer

• For få stikkontakter, så der bruges forlængerledninger og stikdåser, hvor der hænger halv køkkenet på.
• Hårde hvidevarer på samme gruppe, så sikringen går konstant eller kablet overbelastes.
• Skjulte samlinger bag skabe, hvor samledåser begraves og aldrig mere er til at servicere.
• Uklare føringsveje, så der skrues ind i kabler, når nogen senere sætter ekstra hylder op.

Når du alligevel river det gamle køkken ud, er det faktisk en gave at få en autoriseret elinstallatør til at:

• Gennemgå eksisterende grupper og belastning
• Planlægge nye udtag til hårde hvidevarer
• Dimensionere og dokumentere det, inden der lukkes med nye vægge og skabe

Her er “bare lige” noget af det dyreste, du kan lave bagefter, når køkkenet står færdigt.

6. Dokumentation for el i boligen, som du skal kræve og gemme

Dokumentation lyder tørt. Men i forhold til el-arbejde er det din bedste ven. Det er dokumentationen, der viser, at arbejdet er udført lovligt af en autoriseret elinstallatør, og at installationen er beregnet til de belastninger, du udsætter den for.

Hvad du bør få fra elektrikeren

Her er en lille tjekliste, du kan bruge direkte i dine projekter:

• Faktura med beskrivelse af de udførte arbejder, ikke kun “el-arbejde efter regning”.
• Navn og CVR/autorisation på elinstallatøren, så forsikring og evt. køber kan se, at der er tale om en autoriseret virksomhed.
• Enkort eller skitse over nye grupper, tavler og føringsveje, især hvis der er lavet meget om.
• Måleresultater eller testrapport ved større ændringer, f.eks. ved nye tavler, HPFI/AFDD osv.
• Brugs- og monteringsvejledninger til særligt udstyr som LED-drivere, varmestyring, gulvvarmetermostater m.m.

Spørg helt åbent: “Hvilken dokumentation får jeg, som jeg kan bruge overfor forsikring og ved et salg?” En seriøs elektriker er vant til det spørgsmål.

Hvor du gemmer din dokumentation

Jeg er tilhænger af to steder:

• En fysisk mappe i huset med el-plan, tavletegning, kvitteringer og beskrivelser.
• En digital mappe (f.eks. i skyen) med scannede/fotograferede papirer, så du ikke mister det ved en eventuel vandskade.

Det gør det også meget lettere, hvis du en dag står med en ny elektriker, som skal forstå, hvad der tidligere er lavet.

7. Loft, spots og isolering hvor el og brandrisiko mødes

En kombination, jeg ser mange undervurdere, er indbyggede spots sammen med ny isolering. Det ser pænt ud, men det kan give problemer.

Typiske problemer med spots og isolering

• Forkerte spots i forhold til isoleringstype og -tykkelse, så varmen ikke kan komme væk.
• Manglende afstandskasser omkring spots, så isoleringen ligger direkte op ad armaturet.
• Samledåser skjult i isoleringen uden adgang, hvilket både er ulovligt og upraktisk.
• Gennembrydning af dampspærre uden tætning, så der kommer varm fugtig luft op i tagkonstruktionen.

Her møder el både brandrisiko og fugtrisiko. Er du i tvivl, så tag en snak med både elektriker og den, der står for isoleringen. Gå gerne efter løsninger, der er gennemprøvede og godkendte som system, ikke bland-selv.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan el og loft kan give fugtproblemer, har jeg berørt det i artiklen om aflevering uden mavepine, hvor skjulte installationer også spiller ind.

8. Sådan tjekker du el-arbejdet før du betaler

Du skal ikke selv stå med måleinstrumenter og skruetrækker. Men du kan komme rigtig langt med sunde spørgsmål og et skarpt blik, inden du godkender arbejdet og betaler den sidste regning.

8 spørgsmål til din elektriker

1. Hvilke ændringer er der lavet i forhold til den oprindelige installation, især i tavlen?
2. Er der oprettet nye grupper, og hvad forsyner de?
3. Hvordan er belastningen fordelt i køkkenet på de forskellige grupper?
4. Hvordan er zoner i badeværelset håndteret, og er alt materiel godkendt til den zone, det sidder i?
5. Hvor ligger samledåser, og er de tilgængelige, hvis der skal serviceres?
6. Hvor går de nye føringsveje, så du ved, hvor du ikke skal bore og skrue senere?
7. Hvilken dokumentation får du, og hvordan anbefaler elektrikeren, at du gemmer den?
8. Er der noget i installationen, hvor elektrikeren vil anbefale en opgradering inden for få år (ældre kabler, tavle osv.)?

Synlige ting du selv kan gennemgå

• Tjek at alle kontakter og stikkontakter sidder fast og ikke kan vippes ud af dåsen.
• Kig efter, om der er pæne afslutninger omkring dåser, ingen store huller eller sløset fuge.
• Se i tavlen om mærkningen giver mening for dig. Du skal kunne forstå, hvad der er hvad.
• Test at alle nye udtag virker som aftalt, f.eks. tænd/sluk fra de rigtige kontakter.
• Aftal en kort gennemgang i huset, hvor elektrikeren viser dig nye grupper og særlige forhold.

Det er også en god anledning til at få forklaret, hvordan fx nye smarte styringer fungerer, inden du står alene med en manual på 40 sider.

Det vigtigste du tager med videre

Hvis jeg skal koge det hele ned til én sætning: Brug din energi på planlægning, spørgsmål og dokumentation, og lad en autoriseret elinstallatør tage ansvaret for alt det el-arbejde, der forsvinder ind i vægge, lofter og tavler.